Juniorfenris er et fritidstilbud generelt for 10-13 årige med mulighed for dispensation. Juniorfenris er juniorafdelingen af rollespilsforeningen Fenris. Det foregår hver fredag fra klokken 15.30 til 18.00, i denne periode er det kun for juniorer, lederene af Juniorfenris og udvalgte medhjælpere. Juniorfenris er en mulighed for børn, hvor de kan komme og opleve hvad rollespil er, og få en spændende og anderledes social aktivitet.
Hvad laver man i junior fenris?
Til Juniorfenris går meget af tiden med kamptræning, som foregår med skumsværd og skjolde, som er polstrede. De lærer både at kæmpe som individer og som en enhed, hivlket skaber en helt unik fællesskabfølelse, uanset alder, køn, størrelse, baggrund eller andet. De som træner børnene i dette, kæmper også i egen fritid, dog i en fuldkontakt kampsport, i fuld rustning, og med rigtige våben, hvilket giver dem en baggrund, som kvalificerer dem til at gøre legen til en sport. Når de ikke kæmper og træner med sværd og skjold, foregår der generel hygge i forenings lokaler, hvor de blandt andet ofte spiller et meget strategisk kortspil som hedder Magic the Gathering, brætspil, figurspil, som Warhammer 40K, Age of Sigmar, eller Pen & Paper, som f.eks Dungeons & Dragons, Shadowrun eller en af de mange andre systemer. Generelt stiller vi meget udstyr til rådighed for dem, så de kan få mulighed for at prøve de forskellige aktiviteter omkring rollespil, men det anbefales kraftigt at skaffe sit eget. Har man spørgsmål ang dette, kontakt da de Junioransvarlige.
Ind i mellem tager vi også afsted i weekender og ferie, for at tage til Liverollespil. Her oplever vi ofte succeshistorier, fordi vores junior er klart nogle af de bedste kæmpere, hvilket giver anerkendelse og respekt fra andre, hvilket altid er godt for børns selvværd. Blandt andet tager vi til Giants Rollespils forening (tidligere Fantasia), scenarie, der sker een gang i måneden i sommer halvåret.
Ca. en gang per kvartal bliver der afholdt overnatning, hvor der bliver vist film, spillet spil, lavet workshops og helt og igennem hygget til de ikke orker det mere. Dette vil blive annonceret i vores facebook gruppe hvor alle er velkomne.
Kort sagt er Juniorfenris et initiativ til at introducere børn i alderen 10-13 år, til rollespil og give dem mulighed for at få socialt sammenvær om en fælles interesse.
Desuden stræber vi efter, at tage juniorerne med til lokale juniorlives, således at de kan få afprøvet de færdigheder, som de tilegner sig igennem Juniorfenris.
Spørgsmål henstilles til de Junioransvalige eller bestyrelsen.
